Fairline, 37 Corsica
En båd i den kendte Fairline kvalitet med gode sejlegenskaber også i åben sø. Let adgang via stævnens platform/trædeplade og ned langs siden med søgelænder og gribelister. Et agterdæk med hyndebeklædte bænke, løst bord, aftagelig kaleche og derfor mulighed for afslapning under alle vejrforhold. Adskillelsen ind til selve båden er glas, hvilket sammen med de store vinduer i siden giver et lyst og venligt indtryk af den rummelige salon, der udstyret med en siddegruppe omkring spisebordet. Ved styrepladsen er plads til 2 personer, styrmand og udkig. Samt et godt overblik over bådens tekniske installationer. Ny Raymarine Axiom 9 kortplotter. To trin nede og fint adskilt fra salonen er et pantry med god arbejdsplads og mange skabe. Fremme i båden er der et bad/toilet, en master-cabin med dobbeltseng og en separat kahyt godt indrettet med 2 enkelt senge. Fra agterdækket er der adgang til fly-bridge med bådens anden styreplads. Også med ny Raymarine Axiom 9 kortplotter.Rattets placering i midten kombineret med en bovpropel giver et godt overblik og gode muligheder for sikre manøvre i havne. Fra fly-bridgens sofagruppe kan havnens aktiviteter overskues i fred og ro. BÅDPLADS I ISHØJ HAVN KAN TILKØBES.
Kan ses i Ishøj Havn på BRO S-5 Plads 02, Tempo Bådsalg A/S tlf. 43.737395