Compis, 28
Populær Svensk bygget sejlbåd med masthead rig og gode trygge sejlegenskaber til ture med familien.
Den er nem at sejle og håndtere med rullegenua og storsejl med lazybag og lazyjacks.
Båden har monteret en god stærk diesel motor på 21 hk, som er ilagt 1996.
Der er monteret en kraftig teak fenderliste som beskytter skroget.
Båden fremtræder overalt i god stand i forhold til alderen, og tidligere ejere har løbende vedligeholdt og udskiftet udstyr, så båden i dag har fin brugsværdi.
Den er indrettet med forkahyt med plads til to personer, og i mellemgangen til selve kahytten er der toiletrum, samt skab til opbevaring. Kahytten er lys og venlig med vinduer med aluminiumsrammer. I styrbordsside er der køje og i bagbords side langskib er der pantry sektion med nyere indbygget gasovn med tre blus, og masser af opbevaringsplads. Stort salonbord med nedfældbare klapper.
I styrbords side agter er der separat navigationsbord og gæstekøje bag ved.
Cockpittet kan overdækkes med cockpittelt, som giver båden en tredje dimension hvis vejret driller.
Ses i udstillingen hos Tempo Bådsalg A/S, Ishøj havn tlf. 43737395